Vedtægter for foreningen BIOSAForeningens navn, hjemsted og formål.Foreningens navn er Biosa – Biotech Students’ Association. Foreningens hjemsted er København. Foreningens formål er at skabe et fagligt og socialt netværk blandt overbygningsstuderende indenfor det bioteknologiske område. At give de overbygningsstuderende rutine i at formidle deres forskning. At udnytte tværfagligheden til at fremme de studerendes indsigt og perspektiv på nye forskningsområder og i nye bioteknologiske teknikker. MedlemmerEnhver som har betalt kontingent til foreningen, og som tilslutter sig foreningens formål og idégrundlag, er medlem af foreningen. GeneralforsamlingGeneralforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Ordinær generalforsamling holdes en gang årligt, senest tre måneder efter regnskabsårets afslutning og indvarsles ved e-mail til medlemmer og på foreningens hjemmeside senest 30 dage før. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:
Forslag til behandling under dagsordenens punkt 4 skal pr. e-mail sendes til et bestyrelsesmedlem senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen med fjorten dages varsel og skal afholdes efter en til bestyrelsen skriftligt fremsat begæring med angivelse af dagsorden fra 25 % af medlemmerne senest fire uger efter, at en sådan begæring er modtaget. Alle beslutninger på en generalforsamling træffes ved almindeligt stemmeflertal. Den til enhver tid lovligt indvarslede generalforsamling er beslutningsdygtig. Kun medlemmer kan afgive stemme på generalforsamlingen. Ingen kan som fuldmægtig på generalforsamlingen repræsentere mere end ét medlem udover sig selv. Over det på generalforsamlingen passerede føres en protokol, der underskrives af dirigenten. Referat af generalforsamlingen udsendes pr e-mail og kan læses af foreningens hjemmeside: www.biosa.org. LedelseForeningen ledes af en bestyrelse på 4-6 medlemmer samt op til 4 suppleanter, der vælges for 1 år ad gangen. Ved den første ordinære generalforsamling efter stiftelsen er alle bestyrelsesmedlemmer på valg. Såfremt et bestyrelsesmedlem træder fra før udløbet valgår, indtræder 1. suppleanten med fuld stemmeret. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand og kasserer. Beslutninger i bestyrelsen træffes ved almindeligt flertal. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og træffer de beslutninger, der er nødvendige for foreningens drift. Foreningen forpligtes ved underskrift af to bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være formanden eller næstformanden. Ved køb, pantsætning eller salg af fast ejendom kræves dog underskrift af den samlede bestyrelse. Der kan meddeles enkeltpersoner prokura. HæftelseForeningen hæfter kun for sine forpligtelser med den af foreningen til enhver tid tilhørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse. RegnskabsårForeningens regnskabsår er fra 1. januar til 31. december. På hvert års ordinære generalforsamling fastsættes næste års kontingent af generalforsamlingen. Revision finder sted én gang årligt efter regnskabsårets afslutning. Uanmeldt kasseeftersyn kan finde sted, når revisoren ønsker det. Dog skal uanmeldt revision foretages mindst én gang årligt. Regnskab og status skal forsynes med revisionspåtegning af foreningens revisor. Vedtægtsændringer og foreningens opløsningÆndring af nærværende vedtægter kræver, at 2/3 af foreningens fremmødte medlemmer stemmer herfor. Opløsning af foreningen kræver, at 2/3 af foreningens fremmødte medlemmer stemmer herfor. Foreningens eventuelle nettoformue skal i så fald udloddes til almennyttige formål, der ligger naturlig i forlængelse af foreningens formål, men som besluttes på den opløsende generalforsamling. Således vedtaget på den stiftende generalforsamling den 24/3-04 |






