Man kan have brug for at snakke Nogle gange går man i stå. Det kan der være mange årsager til. Problemer på hjemmefronten. Studiet synes at gå ad helvede til. Det kan fx resultere i en skriveblokade midt i sin tidsbegrænsede speciale-periode. I sådan en situation kan det være rart at have nogen udefrakommende at snakke med, få vejledning af, at få mulighed for at sætte ord på problemerne overfor. Vi har her forsøgt at samle nogle relevante links til steder vi kender til, som kan yde nogle af de ovennævnte tilbud: |
Studenterpræsten ved de naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige fakulteter, KU
Fra hjemmesiden: "Jeg står til rådighed for personlige samtaler, hvis livet bliver for trist, for uoverskueligt, for ensomt eller hvis du bare har behov for at tale med nogen.
Det behøver ikke at være særlige religiøse problemer og du behøver ikke selv at være religiøs, kristen eller medlem af Folkekirken.
Jeg er til stede for alle og enhver og tilhører ikke noget "system".
Jeg har tavshedspligt og du kan også være anonym.
Du kan ringe, skrive, komme personligt eller sende en mail." | Studenterrådgivningen har i Hovedstaden hjemme på DTU, HHK (CBS), IHK, KUA og i Kompagnistræde og hjælper dig hvis du har problemer med f.eks.: angst og frygt, ensomhed og kontaktbesvær, koncentrationsproblemer, nedtrykthed og depression, selvtillid og selvværd, specialeproblemer. Der også åbent telefonisk på Studenterlinjen. (læs mere på hjemmesiden) Studenterpræsten, DTU Fra hjemmesiden: "Studenterpræsten er til rådighed, hvis du har brug for at tale med én - hvis livet bliver for ensomt, for trist, uoverskueligt, eller simpelthen bare hvis du har brug for en fortrolig samtale." (læs mere på hjemmesiden) |